Sommercamp er skudt i gang

Den næste uge vil 40 unge fra hele Danmark svede over opgaven med at bygge deres helt egen robot men der er også masser af sjov og leg undervejs

20100705sommercampDer står robotbygning på skemaet den næste uge for de 40 drenge og piger mellem 13 og 15 år, der har meldt sig til RoboDays Robot SommerCamp i Odense.

 

I løbet af de næste fem dage vil deltagerne på campen få undervisning om robotter - blandt andet et foredrag om robotdesign- og skal undervejs bygge deres egne robotter af Lego Mindstorms NXT.

 

 - Gennem masser af hands on undervisning viser vi de unge, hvor mange forskellige anvendelsesmuligheder robotteknologien har inden for både landbrug, industri, leg og læring og hele sundhedsområdet. Målet er, at de unge efter sommerferien vender tilbage på skolebænken med en forstærket interesse i robot- og sensorteknologi. En interesse som måske om et par år betyder, at de vælger at studere robotteknologi, fortæller sekretariatsleder i RoboDays Jørgen Jakob Friis.

 

De unge møder også robotterne ude i den virkelige verden, når de besøger de to fynske virksomheder Scan og Valk Welding, der henholdsvis anvender og leverer robotløsninger. På campens sidste dag på fredag, er der en afgørende robotdyst, hvor de unge demonstrerer, hvad deres selvbyggede robotter kan. Deltagerne er som de forrige år dygtige, så der bliver nok kamp til stregen.

 

Fakta om SommerCampen:

SommerCampen varer til d. 9.juli og bliver afsluttet med en robotdyst blandt de unge kl. 14 i lokale D116 på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. Arrangementet er åbent for alle interesserede. SommerCampen arrangeres i samarbejde mellem RoboDays fra RoboCluster og Ingeniøruddannelserne på Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet..


Yderligere information

Malene Mygind Petersen
Projektkoordinator
M +45 2135 6130
mmp@robocluster.dk

Iben Friholt
Presseansvarlig
M +45 65503917
iben.friholt@robocluster.dk

 
RoboDays | RoboCluster
Forskerparken 10
DK 5230 Odense M
robodays@robocluster.dk
 
Spot på
Undervisning

Undervisning

Lær mere om robottekno- logi. Download RoboDays´ undervisningsmateriale om robotteknologi

Læs mere
 
Modtag RSS Feed Fra RoboDays '09
Robocluster Logo