Så kan du igen bygge robotter i din sommerferie
Er du mellem 13 og 16 år, og har du lyst til en festlig uge fyldt med robotter, spændende udfordringer og nye venner? Så kom og vær med i RoboDays’ Robot Sommercamp, hvor du sammen med andre robotinteresserede unge fra hele landet lærer at bygge dine egne robotter af LEGO Mindstorms NXT.
Sommercampen finder sted fra mandag den 5. juli til
fredag den 9. juli. Her vil du blive præsenteret for et spændende
program, der kombinerer undervisning i robotter med masser af sjov
og hygge. I 5 dage bor du med dine nye venner på Danhostel
Kragsbjerggaard tæt på Odense Centrum, og der vil gennem ugen være
frit spillerum for fantasien og masser af muligheder for at prøve
sig selv af i sambarbejde med andre.
Traditionen tro vil SommerCampen blive delt op i to forskellige
kurser - basis og avanceret.
Basis
Basisholdet er for dem, der kun har minimalt kendskab til LEGO
Mindstorms NXT eller aldrig har leget med det før. I basisforløbet
introduceres du derfor til LEGO mindstorm NXT. Du lærer at
programmere og bygge din egen robot, og hvordan din programmering
kan løse en række udfordringer i samspil med robotten.
Avanceret
Er du ellerede en erfaren bruger af LEGO Mindstorms NXT, kan du
deltage i kurset for avanceret brug af LEGO Mindstorms NXT. Du
lærer, hvordan man kan arbejde videre med den fundamentale viden og
at bruge mere avanceret programmering. Derudover vil du blive
introduceret til, hvordan den avancerede programmering kan bruges
til at skabe interaktion med andre robotter og mere avancerede
systemer.
Sommercampens udfordringer er de samme, som anvendt ved RoboDays
Robot Sommercamp 2009.
Ugen afsluttes med en konkurrence, hvor alle får mulighed for at
vise, hvad de har lavet i ugens løb og hvad deres robot kan.
Praktisk information
Tidspunkt: 5.-9. juli 2010
Overnatning: Odense Danhostel
Kragsbjerggaard, Kragsbjergvej 121, 5230 Odense M.
Tilmeldingsgebyr: 500 kr. pr. person. Prisen dækker
undervisning, overnatning, forplejning og sociale aktiviteter. Alle
deltagere vil desuden modtage en bog, t-shirt og keyhanger.
Tilmelding
Tilmelding er åben fra torsdag den 17. Juni kl. 8 og
tilmeldingen foregår efter først-til-mølle princippet. Tilmelding
sker på mail mmp@robocluster.dk. Anfør
venligt "Tilmelding til SommerCamp" i emnefeltet. Sidste
tilmeldingsfrist er onsdag den 30. juni 2010. Husk at din
tilmelding først er gældende, når RoboDays har registreret din
betaling.
Tilmelding er kun gyldig, hvis følgende information er
angivet:
- Deltagers navn
- Deltagers køn
- Deltagers alder
- Adresse (gerne også mailadresse og tlf.)
- Kontaktinformations på forældre
- Om tilmeldingen gælder Basis eller Avanceret.
Bemærk: hvis man ønsker at tilmelde sig det avancerede kursus,
skal man anføre dokumenteret erfaring, fx om man har deltaget i
FIRST LEGO League, sidste års Robot SommerCamp eller andet.
Når vi har modtaget din tilmelding, får du en foreløbig
bekræftelse med informationer om indbetaling af gebyr. Tilmeldingen
er først gældende, når du har modtaget en bekræftelse fra RoboDays
om, at vi har modtaget din betaling.
RoboDays Robot Sommercamp arrangeres i samarbejde mellem
RoboDays under RoboCluster og Ingeniøruddannelserne
på Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet.

Flere informationer følger...
Læs mere om sidste års
Robot Sommercamp
Yderligere information
Malene Mygind Petersen
Projektkoordinator
M +45 2135 6130
mmp@robocluster.dk