Robotter og leg som arena for tværfagligt samarbejde
Studerende fra University College Lillebælt og Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet har sammen designet nye teknologiske løsninger til brug inden for undervisning og rehabilitering. Samarbejdet udsprunget af et delprojekt under RoboDays 2009.
Den teknologiske designproces blev et nyt mødested for
faglighederne og for dannelsen af nye kontekster for refleksion og
læring på tværs af faglighederne. De studerendes viden om læring og
rehabilitering integreredes med design af teknologi. Resultatet
blev en ny fælles kontekst med en ny viden og erfaring om
teknologiske læremidler og teknologi til genoptræning. Og de
prototyper, der kom ud af designprocessen, havde en veldefineret
virkemåde, som passede til brug i praksisfeltet.
Leg blev en løftestang for dette nye samspil, idet leg blev
brugt som virkemiddel i de teknologiske løsninger. Leg blev desuden
brugt som kickstarter i de studerendes tværfaglige designproces,
dels for at fremme kreativ innoveren og dels for at imødegå
barrierer mellem professioner.
Samarbejdet fortsætter i form af et fælles valgfag for tredje
års ingeniør-, lærer-, pædagog-, fysioterapeut- og
ergoterapeutstuderende.
Erfaringer fra det tværprofessionelle samarbejde er formidlet af
Gunver Majgaard i artiklen "Robotteknologi og leg som arena for
tværfagligt samarbejde" i tidsskriftet MONA (Matematik- og
Naturfagsdidaktik), se http://www.ind.ku.dk/mona/2010/
Flere informationer følger...
Yderligere information
Gunver Majgaard
Ph.d.-studerende, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet
M +45 6550 3576
gum@mmmi.sdu.dk